Faglige kompetencer og samarbejder for normkritik
De sidste fem år har jeg arbejdet som normkritisk psykolog. I fire år har jeg været selvstændig.
Udover mit Gender Certificate+, der påviser at jeg er uddannet i at anvende normkritisk teori i akademisk arbejde, har jeg modtaget supervision fra aut. psykolog Stinne Bogh, der i 10 år har arbejdet med transkønnede unge og voksne, og som arbejder normkritisk - herunder feministisk og sexpositivt.
I dag har vi fælles gensidig normkritisk supervision med vores nyere kollega, aut. psykolog Tin Aaen, der arbejder med børn og unge, selektiv mutisme og har erfaring fra psykiatrien.
I min individuelle supervision, får jeg faglig sparring fra aut. psykolog Michelle Angelica Lind Kaptain, der arbejder på Center for Sexologi i Aalborg.
Før har jeg også modtaget supervision fra Karina Kehlet Lins, aut. psykolog, forfatter og ekspert på sexterapi, og underviser bl.a. på Københavns Universitet i faget 'seksualitet i en mangfoldig verden' for psykologistuderende.
Derudover har jeg i Københavns Kommune arbejdet i et socialpædagogisk hus, der arbejder normkritisk med unge der har det svært.
Der har jeg modtaget narrativ efteruddannelse i samtaler med unge og deres forældre, med fokus på den unges rettigheder og empowerment.
Huset har bidraget med et kapitel i bogen 'Normkritik i Pædagogisk Praksis', hvor vi blandet andet har taget cases fra et projekt jeg søsatte og drev.
Projektet er et safer space-socialpædagogisk cafétilbud og empowermentsforløb, for udsatte unge LGBTQAI+ personer mellem 15-23 år.
Etiske overvejelser og diskussion om normkritik som 'vare' eller kvalitetssikret
Jeg har de sidste år mødt mange terapeuter og studerende, der gerne vil arbejde normkritisk.
Mange har haft kritiske tanker om psykologien, og set i praksis hvordan noget mangler i vores arbejde.
For at tage et eksempel: Vi psykologer får typisk ikke engang uddannelse i monogam cis-heteroseksuel seksualitet, hvilket er et stort tab.
Især i det parterapeutiske felt. Her er det alt for ofte psykologens egne idéer (og blinde vinkler) om lyst, kønsroller, samliv og intimitet der guides ud fra. (kilder: Samtalen om Sex, Karina Kehlet Lins; Kompetente Par - En vejledning i par og sexterapi, Karina Kehlet Lins)
Andre psykologer udtrykker, at de trænger til at der kommer et frisk pust, hvor vi tør introducere teori og forskning fra sociologien, herunder studier i mangfoldighed, kønsroller, seksualitet, minoritetsliv, kønsforskningen og meget mere.
Viden om køns-, seksualitets- og etniske minoriteter er ofte ikke en del af vores uddannelser som psykologer.
I stigende grad kan flere psykologer se værdien i at kunne håndtere problemer omkring racisme, homofobi, transfobi, forskelsbehandling, økonomiske privilegier, kønsroller og idéer om 'maksulinitet' og 'femininitet' og meget mere i terapirummet.
Både fordi der på samfundsniveau er en samtale i tiden om disse emner, men også fordi flere psykologer møder transkønnede og nonbinære i deres praksis - og det sætter det lidt på spidsen med køn og seksualitet generelt, at vi for ofte 'free-styler' ud fra vores private holdninger. Det afslører mange lag af manglende uddannelse i vores terapeutiske viden og træning.
Det normkritiske signalerer, at disse samtaler vil vi, og vi stræber efter at opkvalificere os, når vi møder noget vi ikke er uddannede i.
Minoriteter og andre normbrydende personer er velkomne, og den kritiske tænkning er velkommen.
Det er positivt at det normkritiske vokser, og at det gør det i hele landet.
Men, at skrive at man arbejder normkritisk, kræver ikke en certificering, på nuværende tidspunkt.
Ordet er ikke som et økologi-mærke, som nogen tildeler én, efter at man har bevist en vis standard.
Det er ikke et krav at man får faglig sparring og supervision, har læst kritiske psykologibøger, eller har engageret sig i psykologi, levevilkår, sundhed og trivsel for minoriserede personer, og forskelle på 'mænd og kvinder' i terapi. At man ved basalt hvordan man taler udforskende om kønsroller i terapien på en åben måde, eller er oplyst om socialklasse, stofmisbrug, modkultur og meget mere.
Der er ingen komité som fødevarestyrelsen, der kommer og giver én en smiley, om der er noget man skal stramme op på.
Alle kan derfor skrive at de arbejder normkritisk på deres hjemmeside.
Selv personer der kalder sig 'trans-kritiske', 'farveblinde', eller synes at BDSM må være ens med selvskade og komme af en dårlig barndom. Eller at aseksuelle må have traumer, for 'sex er sundt' som politiker Søren Brostrøm sagde, under corona.
Regnbue- og minoritets-kapitalisme hos psykologer
Desværre har jeg mødt psykologer og større platforme, der ser normkritik og LGBTQAI+ samt anden specialviden om minoriteter, som et 'hot emne'.
Et 'søgetag der gav en høj placering på google' og minoriteter som 'et marked jeg vil ind på' og 'en ny målgruppe man kan sælge terapi til'.
Særligt også fordi at personer i stigende grad googler ting i disse emner. Så kommer der foreslåede klinikker og platforme op på google, der kan få styrket deres forretning. Måske har klinikken/platformen sat et regnbueflag på deres hjemmeside, skrevet et tag med 'LGBT+' i google søgeord, eller fået AI til at skrive en tekst om normkritik, der lyder rimelig fornuftig.
Eller som det skete for mig - en platform jeg sagde op fra, stjal min metodetekst om normkritik i terapi, og koblede den på deres andre psykologer på platformen, der ikke havde den samme faglighed som mig. Det er falsk reklame og et lovbrud på ophavsretsloven.
Nogle af mine normkritiske kollegaer deler, at de også har oplevet tyveri af tekster og idéer fra andre psykologer og store klinikker.
Der er altså noget der foregår her, der ikke handler om faglig kvalitet og ordentlighed.
Denne del af 'udbredelsen af normkritik' ser jeg yderst kritisk på, fordi den bryder med etik for psykologer.
Især må vi psykologer ikke smykke os med specialviden som vi ikke har. Fordi det kan lede til skadelig terapi for en sårbar, socialt isoleret klient.
Normkritikken bliver varegjort, transformeret til en Temu-version, i en regnbue- og minoritets- kapitalistisk strategi.
Det er ikke kuglepenne vi sælger, når vi driver en klinik. Det er menneskeliv, som vi har ansvaret for.
Derfor har vi psykologer en skærpet etisk pligt, til at værne om de mennesker vi tager i terapi.
Af denne årsag, bruger jeg lidt ekstra tid på at tydeliggøre, at normkritik er en faglighed hos mig, og ikke blot en regnbue eller et søgetag jeg har sat på min hjemmeside. Og derfor har jeg lært, at det ikke giver mening at lave en klassisk metodetekst om normkritik, for den kan AI (eller en kollega) lave ret godt. Det viser meget lidt, om mine motiver og faglighed.
Mit personlige forhold til normkritik
Det stærkeste kort jeg har, det er autencitet.
Lidt utraditionelt, bryder jeg bevidst med det der hedder 'psykologisk neutralitet', som kommer fra Freud og det psykoanalytiske.
Hvor psykologen skal lade som om, at de er frakoblede, objektive, hvide stykker papir uden særlige holdninger.
Jeg tror i stedet på selv-afsløring og tydelighed i ens værdier.
Det ser jeg som mere tryghedsskabende, og langt bedre for tilliden mellem os.
Dog betyder det ikke at psykologen fylder med sit eget i terapirummet, da det altid er klienten der er hovedpersonen.
Interessant nok viser forskningen, at den terapeutiske alliance (kemi, tillid, tryghed) er den mest afgørende faktor i hvor meget terapi hjælper.
På tværs af alle metoder, er det altså relationens kvalitet mellem terapeut og klient, der i høj grad afgør udfaldet.
Det var socialarbejdere i Socialforvaltningen, KK, der første gang viste mig dette, i deres relationsbårede normkritiske arbejde med udsatte unge.
Deres skarpe faglighed blandet med et vist underliggende, lunt venskab med de unge, var øjenåbnende og inspirerende.
Den varme, synes jeg ikke vi bør spare på.
Normkritik kommer naturligt til mig, da jeg på mange måder selv bryder normerne.
Jeg har selv været socialt udsat, queer og kommer fra et strengt religiøst hjem præget af negativ social kontrol og andre voldsformer.
Det er det normkritiske der på mange måder har reddet mig, ved at give mig et sprog for at forstå mig selv og mine oplevelser.
Hvordan socialklasse, LGBTQAI+, neurodivergens, kønsroller, hudfarve og mere, præger ens livsoplevelser, privilegier, selvværd og traumer.
Det er ikke bare individuelle psykologiske strukturer inde i ens hoved, men i høj grad også den sociale kontekst, der er med til at begrænse dig, eller give dig forspring i livet. Om du er minoritet i et fællesskab, eller en automatisk del af gruppen. Det er hvilke problemer du har 'råd til' at dvæle ved, grundet økonomi, og hvilke problemer du bare må sluge, fordi du skal kæmpe mere end andre for at blive accepteret.
Disse erfaringer motiverer mig dybt, til at lave normkritisk terapi der aldrig må forkertgøre nogen.
Derudover, forsøger jeg at tilpasse mine råd og forslag til din økonomi og dine realistiske handlemuligheder.
Det er altid klientens egen livsverden og værdier, vi terapeuter skal tage udgangspunkt i.
For mig er det ikke overdrevet at sige, at normkritik betyder respekt og kærlighed for diversiteten i menneskelivet.
Men det er ikke helt nok - vi skal også have kloge kollegaer og supervisorer, der udfordrer vores blinde vinkler og gode intentioner.
De største eksperter på hvad vi gør mindre godt, er dog klienten selv.
Klientens ærlige feedback, er min største vejviser i mit terapeutiske arbejde.
Tak for at du læste med.
